Hjernen – Drømme gør din hjerne bedre

Hjernen – sådan fungerer den og sådan gør du din hjerne bedre. Det er nemlig sundt at drømme om noget, at have mål og motivation. Lær alt om hjernesundhed her på siden.

“Mange lever med en så forbløffende rutine, at det er

vanskeligt at tro, at de lever for første gang”.

– S.J. Lec –

Vi fødes med ca. 120 mio. hjerneceller. De hjerneceller vi benytter og aktiverer inden vi fylder ca. 20 år bliver bevaret, resten forsvinder og dør, da de ikke bliver brugt og dermed ikke stimuleret og aktiveret. Vi mennesker har et enormt potentiale, der desværre ikke bliver brugt og derfor går ca. 100 mio. hjerneceller til grunde. Dog viser nyere forskning, at vi livet igennem nogle steder i hjernen faktisk danner nye celler, som til en vis grad kan blive integreret i det eksisterende netværk.

Rent genetisk har vores arvemasse kun ændret sig 0,02 % siden vi for blot få tusinde år siden var hulemennesker og jægere. Vores hjerne er således nøje tilpasset fortidens levemåde uden stress. Vores krop og hjerne forsøger konstant at tilpasse sig de krav, der stilles fra vores indre og ydre miljø. 70 % af hjernen er parat til indlæring. Det resterende er beskæftiget med opretholdelse af andre kropslige funktioner, der sikrer vores fortsatte overlevelse.

Vi gør altså kun brug af ca. 20 mio. hjerneceller. Disse hjerneceller er ikke desto mindre mere end rigeligt, da det ikke kun er hjernecellerne men i høj grad forbindelserne mellem dem, der afgør vores intelligens. Fedt har afgørende betydning for, at vi kan danne gode forbindelser mellem hjernecellerne. Det er den såkaldte myelinisering. Dette fedt eller myelin er medvirkende til, at signalerne i hjernen fungerer, at alt bliver sendt rundt, som det skal. Den myelin, som over halvdelen af en voksen menneskehjerne består af, er en slags isolering på “ledningerne” mellem hjernecellerne og er derfor utrolig vigtig.

Der dannes konstant nye forbindelser mellem vores hjerneceller. Hver hjernecelle kan let danne forbindelse med 10.000 andre celler, der igen har forbindelser. Disse forbindelser, der altså gør dig klogere, vokser og forgrener sig hver gang, du stimulerer og udfordrer din hjerne, og når du rent psykisk giver din hjerne motion. Jo mere du udfordrer dig selv med at prøve nyt og gå nye veje, jo flere forbindelser skaber du altså i din hjerne. At drømme, at planlægge og at udføre opgaver der ligger udenfor din daglige rutine, er derfor medvirkende til at gøre din hjerne bedre. At drømme er med til at gøre dig klogere. Så jo hurtigere du begynder at drømme og stimulere nye veje i din hjerne, jo klogere bliver du altså. Jo mere aktivitet i øverste etage. Derfor er det kun en fordel at begynde at drømme i en ung alder.

En anden vigtig ting at pointere er, at vores indlæringsevne og mulighed for at løse opgaver stiger i takt med vores trivsel. Det er for eksempel påviseligt, at børn der bliver kærligt berørt på armen under fx læsning, i langt højere grad kan huske indholdet end, hvis de ikke fik aktiveret deres sanser på en positiv måde.

Hvorvidt vi trives har altså stor indflydelse på vores ressourcer. Det er derfor, at stress, der i bund og grund er manglende trivsel, forringer vores mulighed for at realisere vores drømme, men mere om det senere.

Vores hjerne er primus motor for vores eksistens. Den består af millioner af celler – neuroner. Langt fra alle vores hjerneceller bliver brugt og aktiveret. Vi har udviklet os fra abe til menneske og har med tiden tilpasset os vores omgivelser – blevet “klogere”. Behovet for udvikling har gjort, at vores hjerner hele tiden har skullet tilpasse sig for at overleve. Derfor har hjernen udviklet forskellige lag, hvoraf nogle står for mere primitive basale overlevelsesfunktioner, og andre giver os intellekt på et langt højere plan.

Vi har de mest basale overlevelsesfunktioner indkodet i det, der i dagligt tale kaldes krybdyrhjernen eller reflekshjernen, der er det inderste lag. Der styres åndedrætsfunktion, behovet for formering, behovet for territorial besiddelse og behovet for social sameksistens.

På grund af menneskets evolutionære behov for udvikling er det næste lag af hjernen opstået – pattedyrshjernen eller det limbiske system, som det også kaldes. Her styres blandt andet motivation sammen med sociale og personlige kompetencer.

Vores hjerne har skullet omstille sig til meget over de sidste 10.000 år. Udviklingen generelt i vestlig civilisation har været overvældende – ikke mindst for vores hjerner. Blot indenfor de sidste 30 år har vores samfund udviklet sig med en hastighed, der kræver et næsten umenneskeligt tempo for både fysik og psyke. Vi lever i en foranderlig verden, hvor vi fysisk og psykisk konstant skal være omstillingsparate og tilpasningsvillige uden tid til daglige genopladninger af energi og hvile til krop og sjæl. Udviklingen af det samfund vi lever i i dag har aktiveret det lag, der kaldes kulturhjernen. Vi er kulturtilpassede i vores tankegang og er i høj grad præget af de kulturnormer, der hersker i vores miljø. Vi bliver et produkt af vores miljø og opvækst.

Du kan forbedre din eksisterende hjerne ved at bruge den mere, ved at udfordre den mere, ved at motionere den mere. Jo mere du bruger din hjerne, jo kvikkere bliver den.

Hjernen påvirker dit helbred både fysisk og psykisk og dermed muligheden for at realisere din drøm. Vi består som mennesker af millioner af celler. Det er kommunikationen mellem cellerne, der i høj grad er afgørende for, om du er syg eller rask, frisk eller træt, drømmende eller opgivende etc.

Hvis du bare lader dig rive med af dagligdagens opgaver, vil din hjerne holde sig til rutineopgaver og hurtigt glemme de drømme, der af og til vil dukke op i dit liv. Derfor kan det faktisk være en ganske udmærket idé at dagdrømme. Hermed siger jeg ikke, at du skal sidde og stirre ud i luften den halve dag, men derimod tillade dine drømme at manifestere sig i din dagligdag. Lad drømmen blive en del af din rutine, så vil du ikke have så stor tendens til altid at sætte andre gøremål først på prioriteringslisten.

“Ude af syne, ude af sind”.

Hvis du ikke passer på, er drømmen snart glemt, og dit liv vil gå sin vanlige gang. Vores hjerne elsker nemlig rutine. Når vi kører på rutinen, er der knap så meget stress, og vi trives. Men vores udvikling kan nemt gå i stå uden nye impulser og nye idéer. Vi kan nemt ende uden et større formål med vores liv og få en følelse af ikke at have udrettet noget.

Når vi ikke trives, stresser vi. Lidt stress er ganske sundt for hele vores krop, men konstant stress laver forvirring i kroppen. Vores celler, der konstant kommunikerer med hinanden, begynder at sende de forkerte signaler. Ligesom du kender det med EKG (elektrokardiogram), der måler hjertets frekvens, så udsender alle vores celler signaler til hinanden. Når vi stresser, forstyrres signalet. Signalet bliver mindre kraftigt, og det er derfor ikke sikkert, at budskabet når frem. Så jo bedre du trives jo bedre forhold skaber du både for dit helbred og dine drømme.