Stress og Sundhed – Så farlig er stress

Stress og sundhed – Så farlig er stress. Du lærer her, hvad præcis stress gør i kroppen. Den forhindrer vægttab, ødelægger celler og mindsker din ydeevne.

Alt i vores univers er baseret på svingninger, bølger eller energi. Noget er manifesteret i form af væske, noget i form af luft og igen noget som fast stof. En tanke kan du ikke umiddelbart se med det blotte øje. Den kan ikke desto mindre måles som en svingning med en bestemt hastighed. Stress er kort sagt tanker med den forkerte hastighed, hvad gælder sundhedsmæssige tiltag.

Stress kan forårsage livsstilssygdomme som fedme, depression, gigt, forhøjet blodtryk og kolesterol, kræft m.m. og fremskynde kroppens aldringsproces, fordi stress forstyrrer signalerne mellem vores celler. Stress er svært at definere, da det kan være meget forskelligt fra individ til individ. Stress beror på personens opfattelse af og reaktion på ydre og indre begivenheder. Hvad én person opfatter som en faretruende og ukontrollabel situation kan opfattes helt anderledes og ufarligt af en anden person. Stress udløses af vores måde at opfatte tingene på og vores eget syn på verden. Stress kan også defineres som manglende trivsel og en følelse af ikke at have situationen under kontrol. Manglende trivsel kan resultere i fysiologiske konsekvenser.

Stress kan defineres som enhver stimulans, der truer vores ligevægtstilstand fysisk som psykisk. Men truslen behøver ikke at være fysisk til stede. Det er tilstrækkeligt at tro, at noget truer din fortsatte eksistens eller opretholdelse af kropsfunktioner. Det kan eksempelvis ses hos astmatikere, der tror, at nu kan de ikke trække vejret. Med mentale øvelser er det muligt at minimere det fysiske ubehag og i høj grad styre den fysiske konsekvens af en psykisk skabt trussel.

Stress kan opstå grundet indre påvirkninger (dårligt blodsukkker, manglende energi, hjertesorg, frygt m.m.). Stress er, når kroppen går i alarmberedskab (kæmp-flygt mekanismen). Kroppen betragter enhver form for ydre og indre overbelastning, det være sig fysisk som psykisk, som stressende. Der skelnes ikke mellem indre og ydre faktorer. Resultatet i kroppen bliver det samme. Kæmp-flygt mekanismen udløser forskellige hormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol. Det stresser alle systemer i vores krop og giver på længere sigt dårlig kommunikation mellem cellerne. Adrenalin er nødvendig for vores almene overlevelse og frigives modsat andre hormoner ved direkte påvirkning fra hjernen. Du kender det, når du for eksempel bliver forskrækket. Adrenalin frigives fra binyremarven til vores blod, hvor det via det autonome nervesystem lynhurtigt mærkes af kroppen i form af øget beredskab, hurtigere hjertefrekvens, større årvågenhed, større styrke, da leveren frigiver oplagret sukker og fedtstof. Dette optages og forbrændes hurtigere end normalt under stresstilstand.

Det er både sundt og naturligt for kroppen at stresse i løbet af dagen (eksamener, deadlines, bussen m.m.), men ved langtidsstress ophører de positive effekter, og de erstattes af skadelige og sygdomsfremmende indre tilstande ved frigivelse af kortisol.

Kortisol frigives af binyrebarken og påvirker os ikke kun mentalt men har stor stressindflydelse på hele vores organsystem. Kortisol sætter ligesom adrenalin kroppen i alarmberedskab, men hvor adrenalin hurtigt ophører i virkning, så har kortisol en mere langsommelig og langtidsskadelig virkning på kroppen, da det tager forholdsvist længere tid, før virkningen aftager. En konstant frigivelse af kortisol påvirker vores indlæringsevne og hukommelse og bevirker ironisk nok at selve det område i hjernen (hippocampus), der styrer kortisoludskillelsen, bliver beskadiget og kan skrumpe ind. Immunforsvaret svækkes, blodtrykket stiger, og der er større risiko for infektioner m.m. Kronisk stress er sygdomsdannende og fremmer kroppens aldring. Har du ikke som udgangspunkt et godt helbred med god fordeling af dine ressourcer, så vil det være mere problematisk for dig at overskue og nå dit mål. At virkeliggøre din drøm.

Inden du går i gang med planlægningen af din drøm, kan det være en god idé at lave et stresstjek på dig selv. Start med ærligt at redegøre for, om du oplever nogle af nedenstående fysiske og psykiske symptomer på stress. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at realisere en drøm under stresspåvirkning, men det bliver langt mere overskueligt og bedre planlagt, hvis du ikke stresser. Hjernen elsker rutine og da planlægning af at realisere en drøm sjældent hører til rutinearbejde, vil det, som alle andre nye opgaver, påvirke dit stressniveau. Er du i forvejen for stresset, er succesraten som udgangspunkt mindre. Overvej om du lider af følgende symptomer:

Fysiske symptomer på stress: Træthed, muskelspændinger, overfladisk åndedræt, hjertebanken, hovedpine, nedsat appetit, øget og ildelugtende svedproduktion, mave- og fordøjelsesproblemer m.m.

Psykiske symptomer på stress: Irritabilitet, aggressivitet, angstanfald, hukommelsesbesvær, depression, koncentrationsbesvær, manglende lyst til sex og social aktivitet, højt stemmeleje, følelse af at have manglende kontrol over dagligdagen m.m.

Ved kronisk stress er det lettere at overhøre kroppens signaler som træthed, sult, tørst m.m. Det kan være svært at geare ned, og derfor forbliver kroppen i stress, selv om den “farefulde situation” for længst er passeret. Vores immunforsvar nedbrydes langsomt, vores organer arbejder under pres, vores fordøjelse sættes i stå, optagelsen af livsvigtige næringsstoffer nedsættes og vil sammen med den dårlige kommunikation cellerne imellem fremskynde en eventuel eksisterende sygdomstilstand eller danne grobund for én af de tidligere omtalte livsstilssygdomme, der kan have uheldige konsekvenser for at realisere din drøm.

Stress er årsag til udvikling af livsstilssygdomme. Der er meget lidt fokus på i hvor høj grad, vores psyke kan udløse diverse sygdomstilstande i vores krop, men videnskaben mener, at 70% af alle sygdomme udspringer af psykisk betingede årsager. En stor del af den danske befolkning lider i større eller mindre grad af stress. Ikke alene voksne, men i høj grad børn er ofre for vores til tider uheldige livsstil. 20-30% af den danske befolkning føler sig dagligt stressede. Hver 4. voksen og teenager samt hvert 5. barn føler sig dagligt stresset.

Vær opmærksom på om du selv skaber stress i din tilværelse. Kan du planlægge og prioritere din energi anderledes? Har du påtaget dig for mange opgaver? Kan du uddelegere? Du skal være opmærksom på, om du trives. Stress er manglende trivsel.

Det er vigtigt, når du foretager dig et stresstjek, at du er ærlig overfor dig selv. Det er OK ikke at have overskud til både at være den perfekte ægtefælle, have det reneste og mest perfekte hjem, at have overskud på jobbet, at være den perfekte forælder, at være den perfekte ven og støtte for andre. Der er mange tabuer i dag, og perfektionisme er desværre kommet højt på listen og kan til tider træde trivslen over tæerne. Har du i forvejen ikke overskud til at klare de daglige opgaver, så er sandsynligheden for, at du kan klemme planlægningen og realiseringen af din drøm ind i kalenderen mindre.

Start med at lave et trivselstjek på følgende faktorer, der har indflydelse på din dagligdag:

• Trives du med dine medmennesker (støtte, kærlighed, respekt,

frihed)?

• Trives du med din jobsituation (for lidt eller for meget ansvar, kan du lide dit job)?

• Trives du med dine kolleger (god omgangstone, respekt for din

indsats, humor)?

• Trives du med din boligsituation (trygt, varmt, tingene fungere som de skal, plads)?

• Trives du med dine sociale relationer (netværk, gode oplevelser,

støtte, sparring)?

• Trives du med dine fritidsinteresser (for mange, for få, tidspres,

økonomien)?

• Trives du med din økonomiske situation (for store afdrag, for mange

udgifter)?

• Trives du med dig (tilfreds med dig selv, har du tid til personlig pleje fysisk som psykisk, kan du lide den person, du er, under de om- stændigheder du lever under)?

Når du har sikret, at du trives med de fleste af de beskrevne forhold, har du lettere ved at realisere din drøm. Jeg vil citere følgende fra teksten hos en af vore store danske sangere:

“Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større”.

– Thomas Helmig –

Somme tider er det nødvendigt at rydde op for at kunne realisere sine drømme. Har du lagt mærke til, at nogle mennesker kan du tale med i timevis? Du får energi og et smil på læben af deres selskab, mens andre virker ligegyldige, truende eller irriterende på dig og dræner dig for energi.

Der kan være hindringer, som altid vil være hindringer uanset, hvor umage du end gør dig. Derfor er det vigtigt at tage et nærmere kig på ikke alene dine medmennesker, men også kommunikationen til dine medmennesker, og hvordan du fordeler din energi.

Overvej om du gennemgående er positiv, eller om du gennemgående er negativt indstillet overfor dine medmennesker og de opgaver, du dagligt står overfor. Af de ca. 60.000 tanker du tænker i døgnet, vil størstedelen ca. 98% være en gentagelse af, hvad du har tænkt dagen før. Dvæl ikke ved problemer, uenigheder og katastrofer – de avler blot mere frustration. Negative tanker avler flere negative tanker. Du gentager ubevidst dine tankemønstre positive eller negative. Derfor bliver dine tanker, dine ord og dine handlinger de samme. Skal du bryde dårlige vaner, kræver det lidt disciplin. Mærk efter hvad du føler, da dine følelser i høj grad styrer dine tanker og dermed dine handlinger. At mærke efter hvad du føler er ligeledes en god stresstest. Føler du dig glad, eller føler du dig frustreret eller bagud rent tidsmæssigt m.m., vil det manifestere sig i dine tanker og dine handlinger. Af og til kan du rent ubevidst finde en given følelse frem allerede inden, at du taler med en person, fordi den person normalt plejer at udløse denne følelse hos dig. Det kan blive starten på en god eller en ond cirkel rent kommunikativt alt efter, hvad du føler. Om du trives.

Har du sat dig et mål og skal ændre gamle vaner og bryde gamle tankemønstre er det ikke unormalt, at du i en periode vil føle en vis forvirring og usikkerhed. Alt hvad der tvinger hjernen væk fra rutine, vil give dig en form for usikkerhed. Det er imidlertid nødvendigt, at du for en periode holder fast i din forvirring. Det er et tegn på, at din hjerne er på vej væk fra gamle vaner, der indtil nu ikke har ført dig til din drøm. Derfor er forvirring faktisk godt nyt og et skridt på vejen. Din forvirring skal dog ikke vare ved, da dine nye behov og ønsker skal blive til nye vaner og rutiner. Derved vil en konstant påmindelse om din drøm gøre forvirringen mindre og hjælpe dig hurtigere ind i din planlægningsfase. De nye rutiner, som du skal i gang med for at realisere din drøm, kan sagtens indeholde kendte elementer fra din hverdag. Ting, som ikke skal forandres, og ting som du allerede er taknemmelig for.

Start dagen med at være taknemmelig for de gode ting i dit liv. Når du står foran spejlet hver morgen så smil til dig selv. Et smil sætter automatisk gang i produktionen af kroppens egen lykkepiller, endorfinerne, uanset humøret, så dermed kan du snyde kroppen i gang med en følelse af trivsel. Mens du smiler så gennemgå de ting, du er taknemmelig for: Dit gode helbred, at du har tag over hovedet, at du har en dejlig familie, gode venner, en dejlig hobby, en dejlig have (uanset mængder af ukrudt), gode kolleger m.m. Listen er uendelig. Pointen er at få gang i de positive tanker. Og endnu bedre: Syng under bruseren, hvor forfærdeligt det end må lyde. Du sætter fra morgenstunden derved virkelig gang i dit velvære og din trivsel og minimerer din stress.

Ikke andre end dig er herre over dine tanker. Dine tanker styrer dine følelser. Dine følelser styrer din opfattelse af kontrol over situationen og dermed din trivsel. Trives du ikke med din tilværelse, er der kun dig til at tage ansvar for det. Du skal tage ansvar for dit liv, ligesom du skal tage ansvar for at forfølge din drøm.

“Langtidsstress sætter alt i stå i din krop; fordøjelse, forbrænding, reparations- og selvhelbredelsesprocesser og ikke mindst muligheden for at optimere din sundhed og nå dine drømme”.