Evig ungdom – Påvirk din alder i positiv retning

Hold dig ung med sund livsstil, glade tanker og masser af vitaminer og mineraler. Lær af andre kulturer og undgå livsstilssygdomme. Påvirk din alder i positiv retning.

I de mest primitive samfund i afsidesliggende egne af verden finder du personer, der lever til de er langt over 100 år. Ældre personer betragtes som vismænd, medicinmænd, åndelige rådgivere eller bare overhoveder, der spørges til råds angående psyke og fysik. Her i vores vestlige civilisation er det næsten et mirakel, hvis du som ældre kan huske dit navn og stadig kan stavre rundt bag dit gangstativ.

Sund med mineraler og masser af vand

I de primitive samfund finder vi sunde og raske mennesker uden kendskab til alle vores sygdomme. Nogle med fysik og helbredsmæssig tilstand som topatleter. God knoglebygning, god næsebygning for maksimal indtagelse af luft, stærke kæber og snorlige hvide tandsæt, ingen syge afkom, eller dødfødte børn, ingen fertilitetsproblemer, ingen problemer med vestlige civilisationssygdomme som fedme, diabetes, kræft, lungesygdomme, hjerte-kar-sygdom og kolesterolproblemer. Kosten er primitiv dvs. hvad der findes og vokser naturligt. Ingen stress i form af ure. Ingen økonomisk pres, da der handles i naturalier. En sundhedstilstand, der med indtagelse af vestens forarbejdede fødevarer blot efter en generation lider stor skade.

Ofte finder man disse sunde primitive samfund i bjergkæder og lignende. Bjergkæder, der sørger for frisk mineralrigt vand. Vitaminer og mineraler har stor indflydelse på om alting fungerer som det skal i din krop. Vitaminer og mineraler arbejder sammen. De har brug for sundt fedt og masser af proteinstoffer for at reparere din krop – enten fra animalsk- eller planteprotein. Sørg for at drikke 1-3 liter frisk vand afhængig af din kropsvægt og motioner regelmæssigt.

Spis mad med næring og liv – ikke papmad

I Kina fx dyrker de den samme jord med de samme afgrøder i op til 60 år. Her skifter vi gerne afgrøder hvert år eller ligger marken helt brak i et år, fordi jorden er helt udpint. Vi glemmer somme tider, at næring i vores kost giver næring til os. Tør pasta i en pose indeholder meget lidt sund næring sammenlignet med friske grøntsager osv. Tænk over, at jo længere holdbarhed dine madvarer har – jo mindre holdbarhed får du og omvendt.

Tag din sundhed i egen hånd

Her går vi til lægen, hvis vi fejler noget og får en omgang et eller andet antibiotika eller pencilin eller antihistamin til at fjerne vores symptomer men ikke årsagen. Der er ikke tid og økonomi i at finde årsagen. Desværre er der med vestlig civilisation forbundet en masse sygdomme som fedme, diabetes, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdom og kolesterolproblemer, osteoporose og kræft. Sygdomme som i høj grad er et symptom på en længerevarende dårlig livsstil. Tag vare på din sundhed. Tag ansvar. Din livsstil er afgørende – både mentalt og fysisk.

95 % finder det lettere at dø af sygdom end at ændre livsstil.

Lad os først starte med at præcisere lige præcis, hvad sygdom og sundhed er.

Sundhed og sygdom

Sygdom kan defineres som celler, der ikke fungerer optimalt. Det kan være pga. mangeltilstande, bakterier eller virus. Syge celler skyldes ofte underskud af vigtige næringsstoffer (vitaminer, mineraler, fedt, protein og kulhydrater) eller overbelastning af affaldsstoffer. Du er ude af stand til at fungere optimalt fysisk og/eller psykisk. Da fysik og psyke er to uadskillelige størrelser vil manglende energi ofte påvirke dit humør m.m.

Sundhed og et godt helbred: Du er glad og positiv, har god energi til at udføre de daglige gøremål, da dine celler og dermed din krop har optimale forhold. Du er sund, når du trives i alle henseender.

Der er dem, der siger, at vi bruger de første 30 år på at ødelægge vores krop og derefter de næste 30 år på at forsøge at reparere den. Men rent faktisk bliver vores fysiske krop (krop og hjerne) fornyet regelmæssigt. Maveslimhinden fornyes hver 5. dag. Huden fornyes hver 5. uge. Skelettet fornyes hver 3. måned. Alle proteinstoffer fornyes hver 6. måned (i nogle organer som fx lever er det endnu oftere). 98 % af alle kroppens atomer udskiftes i løbet af et år. Over en periode på 7 år er hver eneste af din krops trillion celler fornyet.

written by

The author didn‘t add any Information to his profile yet.

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright - Sundnu.com - sund@sundnu.com - tlf. 40 42 40 82 - CVR. 29866821 - Enkeltmandsvirksomhed Handelsbetingelser for Sund v. Anja Nielsen