Positive tanker – Programmer din hjerne med sundhed

Positive tanker har i den grad indflydelse på din sundhed. Motion og gulerødder hjælper ikke, hvis din hjerne er programmeret med negative tanker.

Sundhed begynder i dit hoved. Det er faktisk vigtigere, at du har styr på dine tanker end du tror. Negative tanker bidrager nemlig med stor risiko for sygdom og positive tanker bidrager med sundhed. I det følgende vil du lære hvorfor. Du kan nemlig programmere din hjerne til mere sundhed, hvis du blot kender lidt til, hvordan din hjerne fungerer. Det handler om indstilling, valg og at trives med det du gør. Første skridt på vejen til en sund livsstil er de daglige valg – de positive tanker. Det er det vigtigste, du skal huske i første omgang, eftersom de har betydning for din sundhedstilstand og dermed dit helbred.

De daglige valg og din sundhed

Har du tænkt over, at alt hvad du foretager dig, sker fordi du har tænkt. Tænkt, at du skal klø din hage, tænkt at du skal tage på arbejde, tænkt at du er glad for at gå på arbejde eller tænkt at arbejde er et nødvendigt onde etc.

Har du tænkt over at dine tanker ofte fører til ord og at dine ord ofte fører til handling. Eksempel: Der er en person, der irriterer dig. Du tænker, at han/hun er irriterende. Måske siger du det til vedkommende, at han/hun er irriterende. Dette resulterer måske i, at du går i vrede. Men hvad nu hvis du i stedet forsøgte at tænke: Ok, han/hun gør tingene på en anden måde end mig. Du siger måske, at du ville have gjort tingene anderledes. I når måske frem til en fælles løsning. Tanker bliver til Ord, og de bliver igen til Handlinger.

De daglige valg du foretager, hænger i høj grad sammen med, hvorvidt du tænker positivt eller negativt. Dit liv styres af positive tanker eller negative tanker. Du kommer for sent op, tænker at det kan da også være lige meget med morgenmaden, chefen kigger skævt på dig, fordi du kommer for sent, din selvtillid daler kraftigt og på baggrund af de grimme tanker du tror chefen tænker om dig, skælder du ubevidst en kollega ud uden nogen egentlig grund.

Følgende 2 personligheder kan groft sagt illustrere en positiv person, og de fysiske manifestationer, der medfølger samt en negativ person og dennes fysiske tilstand.

Positive tanker

Vi har med en person, der er tilfreds med tilværelsen, har styr på tid og opgaver, masser af selvtillid, fysisk velvære og overskud til andre. Positive tanker præger i høj grad hverdagen. Positive tanker er nærmere reglen end undtagelsen. Hvornår har du sidst har en dag kun med positive tanker?

egative tanker

Helt modsat har vi en person, der er utilfreds med tilværelsen, stresset fra første færd om morgenen, lider af dårligt selvværd og lider under fysisk utilpashed og manglende overskud. Der er meget lidt plads til positive tanker. Der er ikke andet end problemer på vejen og alle andre er måske også skyld i det. Her tager du ikke nødvendigvis din egen indflydelse på dit liv særlig alvorligt. Det er altid alle andre. Når du ikke tænker positive tanker men derimod negative, så ser du forhindringer i stedet for muligheder, men du stresser også kroppen og hæmmer din sundhed. I det følgende vil du lære mere om, hvad positive tanker gør for dit helbred i forhold til negative tanker.

Begynd at forstå, hvordan din hjerne fungerer

Vi har ikke kun positive tanker eller negative tanker i løbet af en dag, men svinger lidt mellem det ene og det anden alt efter, hvilken situation vi befinder os i samt, hvorledes vi håndterer situationen. Men hvad er det egentlig, der sker inde i vores krop, når vi tænker på den ene eller den anden måde, og har det overhovedet nogen indflydelse på vores helbredsmæssige tilstand?

Alt, der foregår i dette univers er forbundet med svingninger (lyd, lys, energi m.m.).
Vores mad har svingninger, vores blod har svingninger, ja vi har sågar humørsvingninger. Vores tanker har også svingninger og der er stor forskel på hvor store de svingninger er alt afhængigt af om det er positive tanker eller negative tanker.

Kommunikationen i din krop – Din sundhed

Din krop består stort set blot af en stor bunke celler. Disse celler kommunikerer konstant med hinanden for at opretholde alle deres funktioner i kroppen. Cellerne kommunikerer via elektriske impulser (svingninger), og det er vigtigt, at cellerne udsender de rette signaler.

Positive tanker registreres af kroppen med højere antal svingninger end negative tanker. Alt, hvad der sker i kroppen udløser en form for energi, som kan måles i Hz. Lidt som du kender det fra din radio, hvor du kan stille ind på forskellige frekvenser. En sund og rask krop fungerer fx ved en frekvens på 62-72 Hz.  Positive tanker og sunde gode frekvenser. Dagfrekvensen ligger gerne på 62-68 Hz. Jo lavere frekvens dvs. jo dårligere signal, der er mellem cellerne enten pga. stress, dårlig ernæring m.m. jo dårligere immunforsvar har kroppen. Forkølelse og influenza ligger fx ved ca. 58 Hz. Candida som er en overvækst af svamp i kroppen findes ved 55 Hz.  Kræft indtræder ved en langt lavere frekvens nemlig 42 Hz. Men hvordan fungerer det egentlig i kroppen. Og hvilken indflydelse har du selv på dit helbred ud over sund kost og motion?

Påvirk din hjerne i en sundere retning

Kort sagt fungerer hjernen således, at den er bygget op som et kæmpemæssigt netværk af nerveceller (neuroner). Alle neuronerne modtager elektriske impulser fra andre neuroner gennem et hav af nervetråde (dendritter). Er der tilstrækkelige og kraftige nok signaler som er tilfældet ved positive tanker, vil neuronerne selv sende et signal videre. Dette signal sendes videre gennem et netværk, der hedder axon. Hver neuron har kun et axon, men kan sende sit signal videre til mange andre neuroner via axonets mange forgreninger. Signalet eller svingningerne skal dog være kraftigt nok til at sende for overhovedet at sende signalet videre. Negative tanker har jo som beskrevet tidligere et svagere signal end positive tanker. Negative tanker kan defineres som stress, eftersom disse tanker er opstået på baggrund af noget, vi er utilfredse med, noget der stresser os. Derfor er stress meget forstyrrende for hele vores sundhedstilstand, da det skaber forvirring eller mangel på kommunikation imellem vores celler.

Vores hukommelse og derved vores indlæring påvirkes i høj grad af, hvorvidt forbindelsen mellem vores neuroner i hjernen er stærke eller svage. Det er derfor langtidsstress også påvirker personens hukommelse og i høj grad evnen til at koncentrere sig.

Vi har mange forskellige hukommelsessystemer i vores hjerne både bevidst og ubevidst. Vores minder ændrer sig f.eks. over tid. Et minde kan ændre sig fra at være meget betydningsfuldt til at blive mindre væsentligt for dig alt efter, hvad der har betydning for dig i dit liv lige nu. Et minde eller en oplevelse lagres i hjernen alt efter, hvor betydningsfuld den er for din videre overlevelse. Hjernen er god til at huske det, vi lærer noget af her i livet og mindre god til at huske ”tørre facts” som fx en redegørelse for fotosyntese, som du har hørt i biologitimen. Desuden har din følelsesmæssige involvering i oplevelsen stor betydning for, hvor godt du husker den. Hvis du i forbindelse med dine daglige opgaver konstant føler stress i stedet for positive tanker, så vil du ubevidst gemme disse gøremål i din bevidsthed som mulige hindringer for din videre overlevelse og måske allerede begynde at stresse, inden du tager fat på opgaverne. Derved kan en myg let vokse til en elefant, og små opgaver bliver store og uoverskuelige.

Positive tanker åbner muligheder

Ser du verden med positive øjne – har positive tanker, så har du tendens til at se muligheder i stedet for problemer. Se nye veje i stedet for forhindringer. Med positive tanker og overskudet til at anskue verden fra flere vinkler, så skaber du trivsel i kroppen. Du kan håndtere de daglige opgaver. Du er selv med til at skabe din virkelighed. Med positive tanker gør du ikke alene verden større og bedre for dig selv, skaber mere overskud og større forståelse overfor dig selv og dine medmennesker, men du programmerer med daglige positive tanker også din hjerne til at sende de rette signaler – den rette frekvens, så alle dine celler kan tale sammen som de er beregnet til og ikke kun på lavt blus, som er tilfældet med negative tanker. Positive tanker fremmer din sundhed og gør dit liv langt rigere. Desuden vil dine omgivelser og de mennesker, der elsker dig helt sikkert elske dig for det…

written by

The author didn‘t add any Information to his profile yet.
Related Posts

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright - Sundnu.com - sund@sundnu.com - tlf. 40 42 40 82 - CVR. 29866821 - Enkeltmandsvirksomhed Handelsbetingelser for Sund v. Anja Nielsen